Alkoholmeter

Alkoholmeter

okt 23

Et alkoholmeter er et redskab, som bruges til at måle mængden af alkohol i en persons blod. Målingen foregår via en udåndingsprøve, som herefter vil klarlægge hvad personens promille er på. Herhjemme i Danmark bliver alkoholmængden målt i promille, og den øvre grænse for alkohol og bilkørsel, er en promille på 0,5. Et alkoholmeter er altså et smart og effektivt redskab, som kan oplyse dig om din promille, ved blot en enkelt udånding. Det danske politi har igennem årtier benyttet sig af alkoholmeter, for at tjekke for eventuelle spritbilister. Det er forskelligt fra politikreds til politikreds hvilken model af alkoholmeter der benyttes, men alle stederne har man de mest nøjagtige og effektive alkoholmeter.

De mest nøjagtige alkoholmeter på markedet, indeholder en brændselscelle. Det fungerer på den måde at; brændselscellen omdanner den alkohol testpersonen måtte have i sin ånde, til en elektrisk strøm. Denne strøm bliver omregnet til en promille, og herefter vil resultatet komme frem på alkoholmeter skærmen. Det er en simpel og nøjagtig måling, som ikke tager mange sekunder.

Politiet bruger altid alkoholmeter med brændselscelle, eftersom det er de mest effektive på markedet. Privatpersoner kan også få disse modeller, således de kan tjekke deres promille nøjagtigt. Et alkoholmeter er et meget nyttigt redskab at have liggende, enten i bilen eller i hjemmet, således du altid kan tjekke om det er lovligt, og ikke mindst fornuftigt, at tage bilen. Det kan for eksempel være efter en middag eller familiesammenkomst, hvor du er i tvivl om hvorvidt du kan tage bilen hjem. Her kan et alkoholmeter i hvert fald hjælpe dig med at se din promille. Du skal naturligvis være opmærksom på at alkohol også nedsætter din reaktionsevne, og derfor anbefaler vi generelt at man ikke blander alkohol og bilkørsel.

Hvis vi igen skal kigge på de forskellige typer af alkoholmeter, kan man også få nogle uden brændselscelle. Disse er knap så effektive, eftersom de kan give udslag på andet end alkohol. Denne type alkoholmeter, kan således også give udslag på for eksempel tyggegummi, lakrids og bolsjer, hvilket gør den meget utroværdig. Dette er en af de primære grunde, til at politiet altid benytter alkoholmeter med brændselscelle.